Case - Automatiktekniker lærling
Career

Bliv automatikteknikerlærling hos Envases


Er du nysgerrig på teknologi? Elsker du at løse problemer og se, hvordan ting virker – helt ned i detaljen? Så er du måske Envases’ næste automatikteknikerlærling!

Som automatiktekniker driver din passion for maskiner og dit kølige overblik værket. Fejler en maskine pludselig, bruger du din tekniske snilde til at få produktionen i gang igen. Når vi udvikler smartere anlæg, er det også dig, der sikrer løsningerne, som holder Envases i front.

Morten Stephansen Danielsen er i starten af sin rejse som automatikteknikerlærling hos Envases. Vi har talt med ham om, hvorfor han valgte netop denne retning, og hvordan forløbet har været indtil nu. Han deler også sine råd til andre, der overvejer samme karrierevej.

“Jeg ville have en hverdag, hvor jeg både kunne bruge hovedet og hænderne,” forklarer Morten. “Det fede ved at være automatiktekniker er blandingen af at skulle tænke logisk, programmere og så se det hele virke ude på maskinerne; at kunne ‘nørde’ med tekniske systemer og samtidig løse konkrete udfordringer”.

Til daglig hjælper Morten med service og vedligehold af avancerede maskiner. Han kan derudover fordybe sig i Envases’ træningscelle, hvor han uden risiko programmerer PLC-styringer, opsætter HMI-paneler og tester sine færdigheder.

“Mine kolleger er meget hjælpsomme og gode til at vejlede, især over for os lærlinge. Der er en stærk vilje til at støtte hinanden. Det giver stor tryghed, når man har brug for hjælp. En vigtig del af kulturen er fokus på læring; i stedet for blot at løse en opgave for én, viser kollegerne, hvordan man selv kan mestre den fremover. Den gode stemning fortsætter i pauserne, hvor der altid er plads til en snak og et godt grin.

Derudover har vi en aktiv lærlingeklub, som styrker fællesskabet blandt lærlingene gennem sociale aktiviteter i løbet af året,” afslutter Morten.

Jeg vil gerne lære noget nyt hele tiden, og det kan jeg her. Der er altid noget nyt at nørde med eller dykke ned i.

Som automatiktekniker bliver du en vigtig brik i nutidens og fremtidens industri

“Mit forløb har været uforligneligt. Jeg synes virkelig, der er meget fokus på lærlingeafdelingen. Der bliver brugt tid, dedikation og ressourcer under hele processen,” fortæller Morten begejstret. Han oplever, at Envases oprigtigt vil lærlingene. Derudover oplever han opbakning fra alle medarbejderlag. Morten ser en klar fremtid i faget: “Det her er 100 procent noget, jeg kan se mig selv arbejde med i mange år. Det er fedt at være i gang med noget, der både er spændende nu og har fremtid i sig.”

Og han har ret. Dygtige automatikteknikere er i høj kurs – både nu og i fremtiden. Industrien mangler folk, der kan designe, installere, programmere og vedligeholde de automatiske systemer, der er rygraden i moderne produktion.

Hos Envases ved vi, at vores lærlinge er en investering i vores egen og branchens fremtid.

About

News & articles

Want to know what’s new at Envases? Check out our latest news and articles. From the latest updates, significant announcements, and key developments, to exciting new partnerships and product innovations, this section offers an in-depth look at both our vital local community initiatives and expansive global initiatives.

News & Articles

Whether you have questions about our products, need technical support, assistance with billing, or just want to reach out, we’re here to help.

We appreciate your interest in our services and look forward to assisting you!

Envases - Get in touch